Når vi lukker øjnene og investerer i blinde
(download som pdf)

Hvert år investerer tusindvis af danske virksomheder, store som små, millioner i nye IT forretningssystemer, kun for at opdage at systemet ikke lever op til forventningerne og at brugerne ryster på hovedet og er generelt utilfredse med løsningen. Hvorfor sker det? Hvorfor sker det for så mange? Hvis skyld er det? Hvordan kan det undgås?

Til den ene sammenkomst, fest eller bare middagsselskab efter det andet møder jeg mennesker som, efter de hører hvad jeg laver, får det der kritiske og mistroiske blik i øjnene – en systemudvikler! -. Når jeg så går lidt i kødet på sidemanden eller -damen, så får jeg meget ofte fortalt den ene gruopvækkende historie efter den anden om dette eller hint firma, som lige har brugt en masse penge på et nyt system, men hvor det viste sig at slutresultatet lå milevidt fra den forventning firmaet havde til den nye løsning. Det blev væsentligt dyrere end man havde regnet med og alligevel kan systemet ikke det man havde i forventning. Hertil kommer ofte skrækkelige tillægshistorier om brugernes dybe utilfredshed og rysten på hovedet over hvordan man dog kunne beslutte at anskaffe sig sådan et system. Gennem de sidste 15 år kan jeg tælle de positive historier fra den store verden på én hånd, hvor imod skrækhistorierne florere i bedste velgående.

Hvad går galt?

Det kan udtrykkes meget ligetil eller sort/hvidt. Der investeres alt for ofte stort set i blinde, hvor beslutningen udelukkende baseres på hvad en ven eller bekendt man føler er klog har sagt eller anbefalet. Alternativt træffes beslutningen med baggrund i en række holdningsbaserede system/leverandørkrav, der primært har den effekt at valget bliver selvbekræftende, forstået på den måde, at der med udgangspunkt i rammebeslutningerne kun kan vælges ét eller maksimalt mellem to mulige løsninger/leverandører. Beslutningen er tillige meget ofte af en type, hvor beslutningstageren føler sig fremmedgjort og i defensiven overfor den forestående beslutning. Brugerne bliver ofte slet ikke eller kun meget ildt inddraget i processen, selv om at det er hos brugerne succesen skal skabes. Hertil ved man ikke så meget om ”EDB” og man bliver overdænget med en hav af IT branchens utallige forkortelser og smarte ord, og det er aldrig rart at give åbenlyst udtryk for at man er lidt på herrens mark, når leverandøren rigtig ruller sig ud.

Det resulterer oftest i, at beslutningstageren stort set går i sort, og derfor vælger at spørge rundt omkring i sin branche, blandt kolleger og venner for ligesom at høre – Hvad bruger I? -. Og det er her det går galt! Nu overlader man i princippet en meget væsentlig beslutning til sine kolleger og i værste fald konkurrenter mht. hvilket system man skal vælge til at styre og udvikle sin forretning eller virksomhed ved hjælp af. Det er dog desværre ikke gjort med det. Når man så har fået af vide hvad de andre bruger, så glemmer mange det lille tillægsspørgsmål – Er I glade for det system? – Og dem der husker at spørge, de glemmer hvor stor sandsynligheden er for at kollegaen eller konkurrenten åbenlyst vil indrømme at han/hun har foretaget en fejlinvestering.

Men hvis man ikke føler sig særligt godt rustet indenfor IT verdens ”præstesprog”, og man alligevel ikke rigtigt kan bruge de råd man får fra andre i sin branche, hvad kan man så gøre, når det nye system skal vælges?

I virkeligheden er det fantastisk enkelt og fantastisk svært på én og samme tid. Det værste er nok for de fleste, at der ikke findes en genvej eller en smutvej til opnåelsen af det ønskede resultat. Det vigtigste er dog, at man forsøger at være helt hudløs ærlig overfor sig selv og sin potentielle systemleverandør. Husk på at der ofte skal investeres et, relativt set, mærkbart beløb, hvad enten virksomheden er lille eller stor, og det derfor er vigtigt at investeringen bliver foretaget med øjnene åbne og med forventninger der stemmer overens med det resultat man ender op med. Det kan være helt rart at flytte ind i sit lille nye, men lidt primitive sommerhus, hvis det var det man forventede. Det er der imod ikke så sjovt, hvis man troede at man skulle flytte ind i den nye lækre højfunktionelle og lidt luksuriøse helårsbolig, og så åbner døren til det lidt primitive sommerhus i træ uden hårde hvidevare.

Samlet set, så gælder det om at komme ”frygten til livs”, være ærlig overfor sig selv, være proaktiv og så finde den systemleverandør som kan matche de krav du stiller, og hvor leverandørens indgangsvinkel passer til dit behov og din tankegang.

Lad være med at lade ”de andre” træffe beslutningen for dig, vær ikke bange for at gå egne veje, men vær heller ikke bange for at gøre som alle de andre, hvis det reelt er det som passer bedst til virksomheden, kulturen eller situationen. Bare der ikke investeres i blinde!